Jeg hedder Mona Jensby og er uddannet klinisk diætist, som er en 3½ årig professions bachelor indenfor ernæring og sundhed. Klinisk diætist er en beskyttet titel, som kræver autorisation fra sundhedsstyrelsen.
Jeg har en bred erfaring indenfor fødevarer og pædagogik, idet jeg tidligere er uddannet bager og levnedsmiddelteknikker, samt har en 1 årig pædagogisk uddannelse.
Som klinisk diætist, er jeg specialuddannet til at vejlede omkring sammenhængen mellem kost, sygdomme og sundhed. Jeg er derfor specialist i, at hjælpe med at omlægge dine kostvaner, uanset om du har en diagnose som diabetes eller forhøjet kolesterol, eller ønsker et vægt tab / vægt øgning.
I vejledningen, tager jeg altid udgangspunkt i din hverdag og vaner, idet de nye kost og motionsvaner på den måde, bliver nemmere at implementere og der er større chancer for, at ændre og fastholde dine nye vaner.
I vejledningen lægges der vægt på, at intet er forbudt at spise, det handler blot om, hvor store mængder du spiser, samt hvor ofte det sker. Jeg arbejder ligeledes ud fra princippet “små skridt”.